Husk. Den 10.01.2018 gæster Christian Bitz Gormshallen.

Christian Bitz er én af Danmarks mest populære foredragsholdere med mere end 110.000 følgere på Facebook.

Og hans mission er klar: Sundhed skal smage og føles fantastisk og ikke baseres på hokus-pokus-helse eller asketiske kostprincipper. Sundhed tager udgangspunkt i den enkelte, der med små realistiske ændringer kan blive sundere og gladere. Det er ikke en revolution. Det er sundhedsrealisme.

Christian Bitz er uddannet cand.scient. i human ernæring og forskningschef på Herlev Hospital. Hans 6 bøger har alle toppet bestsellerlisterne og er desuden udgivet i flere lande. Christian er derudover fast ekspert på TV2’s Go’ Morgen Danmark, og har tidligere været ernæringsekspert og vært på DR’s forbrugerprogram ” Madmagasinet Bitz & Frisk”.

Christians inspirerende og underholdende foredrag rammer alle målgrupper, uanset køn og alder. Netop derfor sælger han altid mange billeter til sine foredrag, ligesom de mange turnéer rundt i landet er populære.